Dansk design når det er bedst...
Bestil den Louis Poulsen lampe du drømmer om, og hvis din ordre overstiger 6.995 kr., får du en Panthella Portable V2 i opal, med i dit køb. Kan ikke kombineres med andre tilbud el. rabatter. Skriv ”Panthella Portable Kampagne” i bemærkningsfeltet ved din ordre. Gældende til den 31/5 2023.
Indlæs flere produkter
PH Artichoke – spred lys i hjemmet med den ikoniske Koglen lampe
Når det kommer til dansk lysdesign, bliver det ikke meget mere elegant og ikonisk end en PH Artichoke lampe. Lampen er af de fleste danskere bedre kendt under navnet Koglen. Det skyldes den geometriske form og mønstret, der dannes af de mange skærme.
PH’s klassiker fra 1958 er en lampe i den dyre ende af skalaen. Til gengæld er den internationalt anerkendt og elsket for sit smukke design og sin tidløshed.
PH Artichoke er fra begyndelsen blevet produceret af lampefirmaet Louis Poulsen. Her bruger man de bedste materialer og produktionsteknikker til at fremstille en lampe, der er noget helt ud over det sædvanlige.
Vælg mellem forskellige udgaver af PH Artichoke
Når du investerer i eksklusivt lampedesign, er det vigtigt at vælge den helt rigtige lampe til netop dit hjem. Hos Art & Design fører vi et stort udvalg af PH Artichoke lamper. Det giver dig mulighed for at vælge mellem forskellige farver, materialer og størrelser.
Blandt andet kan du hos os finde PH Artichoke i størrelserne Ø480, Ø600 og Ø840. Det betyder, at du kan tilpasse dit valg til det rum, som du ønsker at hænge lampen i.
Det samme gælder med hensyn til materialevalg. Den originale Kogle Lampe blev i 1958 designet i kobber. I dag kan du vælge en model i det originale materiale. Men du kan også vælge mellem designs i blandt andet messing og rustfrit stål.
At hænge en lampe som denne op kan kræve lidt præcision. Det kan derfor anbefales at søge professionel hjælp, hvis man er usikker på, om man selv kan opnå et resultat, der vil være lampen værdig.
PH Koglen er design med tradition
PH’s oprindelige lampe blev designet til at hænge i den københavnske restaurant Langelinie Pavillionen. Det faktum, at lampen stadig hænger der den dag i dag, illustrerer lampens holdbarhed og kvalitet.
Dengang blev lampen i folkemunde kaldt for Koglen – og det navn hænger stadig ved. Men lampens officielle navn er PH Artichoke. Det er også under dette navn, at den er kendt på den internationale designscene. Her er lampen blevet et symbol på godt dansk design på samme måde som fore eksempel den klassiske Svanen stol.
Du kan læse endnu mere om Koglens historie i denne artikel.
En leg med lyset
Poul Henningsen, designeren bag den oprindelige Kogle, er kendt for at implementere matematiske principper i sine møbel- og lampedesigns. Alle hans lamper eksperimenterer derfor med at udnytte lysets egenskaber på den bedst mulige måde. Vi har også et stort udvalg af andre PH lamper på vores side.
PH Artichoke er ingen undtagelse, når det kommer til brugen af lyset. Koglen lampen består af hele 72 skærme. Skærmene er nøje inddelt i rækker og vinklet, så de udnytter lyset optimalt uden at beskueren bliver blændet. Det betyder, at den ikke bare hænger i loftet for at pynte. Den fungerer også som en både behagelig og effektiv lyskilde i ethvert rum.
Med denne lampe får du derfor funktionelt design og æstetik i én.